ESG og socialt ansvar – enkelt og meningsfuldt

Har I nogensinde tænkt over, hvordan jeres virksomhed påvirker samfundet – ud over det, I producerer eller leverer? ESG handler netop om det. Det står for Environmental, Social og Governance, altså hvordan I arbejder med bæredygtighed indenfor miljø, sociale forhold og ledelse.

Hos Virksomhedssocialisten har vi særlig fokus på det sociale ansvar – "S’et" i ESG. Det er her, vi ser den største mulighed for at gøre en reel forskel for både mennesker og virksomheder.

Social ansvarlighed – hvad handler det om?

Socialt ansvar handler ikke om at følge modeord, men om at tage hånd om de mennesker, virksomheden er afhængig af: medarbejderne, kunderne og lokalsamfundet.

For virksomheder betyder det konkret:

  • At medarbejdere trives og bliver – også dem, der ellers falder udenfor
  • At der er plads til forskellighed, og at alle kan bidrage
  • At man som virksomhed er en del af noget større – og tager det alvorligt

Det kan lyde stort, men det behøver ikke være kompliceret. Ofte gør virksomheder allerede meget – de mangler bare at få sat ord og struktur på det.

Socialt ansvar – en væsentlig del af ESG

Selvom de lovpligtige ESG-krav endnu ikke gælder for mindre og mellemstore virksomheder, stilles der i stigende grad forventninger fra kunder, leverandører og samarbejdspartnere.

Undersøgelser viser fx:

  • Over 60 % af danske forbrugere foretrækker virksomheder, der tager et socialt ansvar
    Kilde: Dansk Erhverv, 2022 – Samfundsansvar som konkurrenceparameter
  • Virksomheder med høj medarbejdertrivsel har 21 % højere produktivitet og lavere sygefravær
    Kilde: Gallup: State of the Global Workplace 2023
  • 70 % af yngre arbejdstagere foretrækker arbejdspladser med tydelige værdier og socialt engagement
    Kilde: Deloitte Global Millennial Survey 2020

Det betyder, at social ansvarlighed ikke kun er en holdning og en god gerning. Virksomheder, der arbejder strategisk med socialt ansvar opnår en effekt på både arbejdsmiljø og forretningsmæssig succes.

Hvad er social bæredygtighed i praksis?

Der er mange måder at tage socialt ansvar på. Det handler ikke om at gøre alt på én gang, men om at finde det, der giver mening i jeres hverdag.

Her er nogle eksempler:

  • Bevidst rekrutteringsstrategi for mennesker, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet (fx unge, seniorer, personer med nedsat funktionsevne)
  • Fokus på trivsel, oplæring, og klare rammer – særligt i fysisk krævende jobs
  • Ordentlige arbejdsforhold og kollegaskab – også når tempoet er højt
  • Engagement i lokalområdet gennem samarbejde med skoler, fritidsordninger eller sociale projekter
  • Udarbejdelse af interne politikker og retningslinjer for god omgangstone, inklusion og lige muligheder

Det handler ikke om at gøre alt – men om at gøre noget, der giver mening for jer og jeres virkelighed - resten hjælper vi med.

Sådan hjælper Virksomhedssocialisten

Vi gør det nemt at komme i gang – og få dokumentation, der kan bruges både internt og overfor omverdenen.

Vi tilbyder:

  • Analyse af jeres nuværende praksis – hvad gør I allerede, og hvor er der potentiale?
  • Workshops og oplæg, der gør socialt ansvar konkret og vedkommende for ledere og medarbejdere
  • Skræddersyet strategi, plan og implementering, som kan bruges til både drift, udvikling og branding
  • ESG-dokumentation, som viser jeres indsats og mål på en troværdig og enkel måde

Uanset virksomhedens nuværende indsats kan en målrettet strategi sikre, at socialt ansvar bliver en integreret del af forretningen – uanset om I er en tømrervirksomhed, en produktionshal eller et kontor med medarbejdere i alle aldre.

Case: Fra potentiale til praksis

Et mellemstort produktionsfirma ønskede at styrke deres sociale ansvar. En analyse viste, at de havde mulighed for at inkludere personer med funktionsnedsættelser i produktionen.

Med en målrettet rekrutteringsindsats, differentierede arbejdstider, justeringer i opgaver og tempo, lykkedes det at ansætte flere medarbejdere, som ellers stod udenfor arbejdsmarkedet. Samtidig fik resten af medarbejderne undervisning i samarbejde, forandringsprocesser og kommunikation i et mangfoldigt team.

Resultatet var ikke kun en styrket virksomhedskultur, men større trivsel, færre sygedage og positive reaktioner fra både kunder og leverandører. Virksomheden fik desuden adgang til nye partnerskaber og mulighed for at synliggøre deres værdisæt.

Få styr på dokumentationen og retning

Dokumentation er ikke kun for de store koncerner – det er også en måde at synliggøre jeres værdier og prioriteringer. Med en skræddersyet, overskuelig og brugbar rapport, viser I jeres sociale ansvar i praksis.

Det skaber:

  • Gennemsigtighed overfor kunder, leverandører og myndigheder om jeres sociale indsats og mål.
  • Stolte medarbejdere, der kan se deres arbejdsplads tage ansvar
  • Et fundament for fremtidige samarbejder og udbud

Skal vi tage næste skridt sammen?

I står måske allerede med begge ben i socialt ansvar – I kalder det bare noget andet. Vi hjælper med at sætte retning, få overblik og gøre det til en styrke.

Kontakt Virksomhedssocialisten for en uforpligtende samtale om, hvordan I kan løfte jeres sociale ansvar – enkelt, ærligt og med mening.

Brug for rådgivning?

Vi står klar til at besvare dine spørgsmål.

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Kontakt os




    Kontaktslider
    close slider

      Kontakt os