Dialog om hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen ved sygefravær.

Dialog om hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen ved sygefravær.

Projekter for private virksomheder omkring arbejds fastholdelse, forebyggelse af sygefravær og nedslidning er en stor del af mine aktiviteter lige nu. Håndværkbranchen og produktionsvirksomheder har et behov for at sikre en stabil tilknyttet arbejdsstyrke, og undgå en stor udskiftning af medarbejdere. Sygefravær, udskiftning af medarbejdere, nedsat effektivitet er med til at øge omkostningerne for enhver virksomhed. Dertil kommer at det her i området, grundet den høje beskæftigelses grad blandt faglærte, kan være svært at finde en ny medarbejder.

Jeg giver ofte vejledning og sparring til arbejdsgivere om de lovgivningsmæssige muligheder for hurtig indsats, delvis sygemelding og omlægning af arbejdsopgaver for at sikre den værdi, som der allerede er investeret i til at en medarbejder forbliver i virksomheden. Dog med fokus på om indsatsen er en optimal løsning, både for medarbejder og virksomhederne. Nogle gange er det både den menneskelige og mest økonomiske løsning at, hjælpe en medarbejder over i andre arbejdsfunktioner i en anden virksomhed.

Jeg møder stadig arbejdsgivere som interesseret i at fastholde medarbejdere og bruger sygefraværstatistik, temadage, fitnesskort m.m. proaktivt i arbejdet med at forebygge længerevarende sygefravær.

Få rådgivning fra VirksomhedsSocialisten

Book et møde Go back to Case Studies